Coloplast: bringer naturen tættere på 1100 medarbejdere

Kan natur skabe medarbejdertrivsel? 

Biodiversiteten var ikke målet, men midlet, da Coloplast i samarbejde med Fælleshaven besluttede sig for at bringe naturen tættere på. 

Forvandling af store græsplæner til områder med vilde danske blomster, og lunde med frugttræer og bærbuske. Køkkenhaver med økologisk grønt til kantinen. Kompoststationer. Bistader. Walk & talk-stier og udendørs mødelokaler.

”Vi har et klart ønske om at skabe nogle mere attraktive rammer for vores medarbejdere og løfte trivslen på arbejdspladsen”, siger Jesper Kalenberg, senior vice president  i Coloplast. 

Sammen med sine kolleger i Sustainability og Facility Management har han drevet projektet med at bringe naturen tættere på de mere end 1100 kolleger i Humlebæk.

”Naturen kan være et vigtigt – og meget håndgribeligt – element i dét at skabe en attraktiv arbejdsplads. Vores kollegaer kan nu gå ture i frugtlunden på vores walk & talk-stier og holde udendørs møder blandt vilde blomster. Samtidig kan de få spændende smagsoplevelser i kantinen i form af nyhøstet grønt fra vores køkkenhaver. Det er alle skridt på vejen mod en bedre, og sjovere, arbejdsplads”

”Og så har vi gjort tingene ordentligt.  Foruden at skabe en mere attraktiv arbejdsplads dyrker vi nænsomt, bruger herboende kulturer – og understøtter den lokale biodiversitet og naturens eget økosystem.”

Forrige
Forrige

Plus Pack: Vildere natur og gladere medarbejdere